Klatretur og crossfit julekalender ????

Julefilm der sparker røv ! ?????

For vores vedkomne er juleferien lige oppe over. Selvom julen er hyggelig og vi nyder den i fulde drag, så kan det godt blive en smule kedelig og ensformigt når man ikke gider bruge hele dagen udenfor i kulden.
Derfor har vi samlet en bid af vores favorit julefilm, som man kan få set i løbet af juleferien, eller mens man venter på gaverne juleaften ?

#1 far til fire – i byen (1956)
Filmen, der også går under det alternative navn, Far til Fire ? til Julebal i Nisseland, foregår omkring jul, og vi husker alle den klassiske scene, hvor Lilleper i en drøm tager til julebal i nisseland. Hvis ikke denne film kan få en i julestemning, så er der ingen film der kan !
Vi så den altid juleaften da vi var små, inde hos vores mormor og morfar inden juleaftenen rigtig gik igang. Den vækker gode minder ??

IMG_0450#2 polarekspressen (2004)
En fin, opbyggelig animeret film om en dreng, som stiger ombord på et magisk tog til Nordpolen og undervejs lærer en hel del om venskaber, mod og om, hvad julen egentlig handler om. Filmen bygger på en bog af samme navn af forfatteren Chris Van Allsburg. Filmen er rigtig sød og indeholder nogle fine julesange. Filmen får fortalt rigtig fint, hvad julen egentlig handler om, set med børns øjne.

IMG_0451#3 How The Grinch Stole Christmas (2000)
“Julehaderen” er en af de karaktertyper, som er svære at komme uden om inden for genren julefilm, og den grumme Grinch, portrætteret af Jim Carrey, er bestemt en af de mest legendariske af slagsen. Aldrig har nogen hadet julen så meget som ham.
Jim Carrey gør det som altid, virkelig godt. Og det er bare en lidt anderledes julefilm, som får en i godt humør.

IMG_0452#4 Home Alone (1990)
Denne amerikanske jule-familiefilm behøver nærmest ingen introduktion – den kører trofast på TV herhjemme år efter år, og vi ser glædeligt med for at få et nostalgisk gensyn med seje, lille Kevin (Macaulay Culkin), der bliver glemt i Chicago, mens hans stressede familie tager på juleferie til Paris. Vi må også ærligt indrømme at vi gladeligt ser den hvert år, det er bare en klassiker !

IMG_0453#5 Home Alone 2: Lost In New York (1992)
Jo jo, vi må godt have to “Alene hjemme”-film på én liste. Familien McCallister tager på juleferie til Miami, men glemmer (igen?!) stakkels Kevin i Chicago lufthavn. Han tager i stedet alene til New York. Efter vores mening en ligeså god film som alene hjemme 1, Macaulay Culkin gør det altså bare skide godt.

IMG_0454#6 Fars Fede Juleferie / National Lampoon’s Christmas Vacation (1989)
Famlien Griswolds planer om en stor familiejul ender i en katastrofe. En klassisk julefilm i den mere fjollede afdeling, hvor hele familien kan være med, selv vores far som normalt ikke gider se julefilm, eller andre film vi vælger for den sags skyld ?
Allertiders favoritscene er den, hvor han traditionen tro har dekoreret huset med 25.000 elpære, og selv vores far griner (stadig) højlydt når evigt uheldige Clark Griswold kommer til skade.

IMG_0455#7 A Christmas Carol (2009)
Igen giver Jim Carrey den som julehader, denne gang i Disneys animerede udgave af Charles Dickens klassiker, hvor skuespilleren har lagt stemme til historien om den ubeskriveligt nærige og følelseskolde Scrooge – manden, der ikke kan udholde al den godhed, der hører julen til.
En forholdsvis ny julefilm, som vi faktisk så i biografen første år den kom ud …

IMG_0456#8 Krummerne 2 – Stakkels Krumme (1992)
Hos familien Krumborg planlægger Krummes mor en “sundhedsjul”, storesøsteren har kærestesorger, fru Olsen er sur, og røverne Ivan og Boris vil kidnappe Krumme, der for øvrigt lærer at ride galop.
Vi så “Krummernes jul” som julekalender da vi var små, så denne film går også lige i (jule) hjertet.

IMG_0457#9 Krampus (2015)
‘Krampus’ er en gyserkomedie, der handler om en dæmon af samme navn. Krampus kommer ud ved juletid, finder de “uartige” og straffer dem for deres synder.
En noget atypisk julefilm, men budskabet i filmen er som alle de andre (kvalmende) søde julefilm. Nemlig en film om at tro. Denne er bare vist på en mere uhyggelig måde, hvilket er fint hvis man mangler et afbræk fra de andre julefilm.
Vi elsker gyserfilm, så for os er det helt fint at man har lavet en gyser julefilm ?

IMG_0449#10 alt fra Disney
Er man gået helt tom for julefilm, kan man altid sætte Disney klassikere på. Det er der uden tvivl intet der slår, og der findes så mange at man kan se det i flere dage !

IMG_0459

Hvilke film er jeres ynglings julefilm? ??

IMG_0135

//TeamPanduro

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

Klatretur og crossfit julekalender ????