Det her indlæg bliver et af de ultra korte. Man behøver jo heller ikk altid skrive en roman, bare fordi man har noget på hjertet. Egentlig vil jeg bare lige vise hvor meget kontakt vi har med hinanden, selvom vi bor i hver sin ende af Danmark. Vi skriver sammen ca hver dag og så havde vi lige en sjov Snapchat/Instagram krig den anden dag. ????
Camilla lagde dette billede op, efter at have haft fri i en hel uge! Så sniger kedsomheden sig altså ind på en. Ikke længe efter smed Christina et lignende billede på Instagram. ??
Ja vi har en fest med vores hunde. De finder sig i meget. ????
Men se lige hvor søde de er!!! ??
vi hygger os altså. Og det syntes jeg lige i skulle være en del af. ?
Selvom det er svært at indrømme, så har det været utrolig hårdt at flytte fra trygge dejlige Jylland til larmende København. (Camilla) folk er bestemt ikke venlige herover og de fleste tænker kun på sig selv. Folk flytter sig ikk for hinanden på gaden og man kan åbenbart ikke finde ud af at sige tak for hjælpen, hvis man har fået god kundeservice her over…omkring en uge efter jeg var flyttet ind hos min kæreste, bankede det på døren imens jeg var alene hjemme, min kæreste var nede og handle så selvom jeg ikke ventede gæster eller kendte nogen mennesker herovre, åbnede jeg døren, det var en af naboerne i bygningen som ville låne nøglen til kælderen, fordi hans ikke virkede. Jeg gav ham min kærestes nøgler, fordi i Jylland hjælper man sine naboer! Det gør man åbenbart ikk herovre, for min kæreste blev ret sur og var bange for ham der havde lånt nøglerne havde kopieret dem alle sammen, så han kunne begå indbrud. ? Det gjorde han ikke og det viste sig at ham naboen altså var en han kendte… hva ved jeg også, jeg kommer kun fra Jylland jo ????? ….. men selvom rigtig mange mennesker er selvcentreret, egoister herover, og man gør tingene på en helt anden måde. så har jeg alligevel fundet nogle dejlige mennesker herover, og jeg er endelig ved at føle mig nogenlunde tilpas. ??
Efter utallige følelsesmæssige nedbrud herover, så har jeg endelig fundet glæden ved løb. Ikke forhindringsløb fordi det vil jeg altid syntes er sjov. Men bare løb. ????????
For mig er løb et pusterum. Jeg bliver glad af det! Om jeg er langsom, hurtig, løber langt eller kort så gør det mig glad! ?
Det har taget mig lang tid at blive så glad som jeg er nu. Og løb har været en stor del af det. Jeg gik fra at pruste og knokle mig igennem dumme og hårde 2 kilometer på løbebåndet. Til at kunne løbe 10 kilometer på bare en time! ? Det er ikke verdens hurtigste tid, men den er heller ikk dårlig! Jeg kom så langt på bare en enkelt måned, og det har kun været pga mit humør og glæden ved endelig at have overskuddet til at løbe igen. ??
Det vil altid være hårdt at løbe og sofaen vil altid trække lidt mere. ?? men hvis man husker den følelse man har når man endelig når sit mål eller bare kommer op af sofaen. Så lover jeg at man altid kommer afsted! Den anden dag fik jeg knoklet mig igennem knap 12 kilometer. Ja jeg farede vild omkring 50 gange og overvejede at ringe efter kæresten, men jeg gjorde det! Og ikke nok med det, så tog vi en times træning efterfølgende. ?
