Tirsdagens crossfit

Kager til 70 års fødselsdag ❤

Idag har vores elskede mormor fødselsdag, hun bliver 70 år gammel! Da vi begge har arbejde og bor et lille stykke væk fra hende, skal vi dog først fejre hende imorgen. Det skal vi med boller, kage og gaver. Hun vil ikke holde en stor fest, eller ud og spise, men det betyder jo ikke at vi ikke kan gøre dagen en smule speciel. Vi har derfor været i køkkenet og bagt lækre kager, og så har vi købt et gavekort til wellness i Horsens.

Suvida Banan Cupcake, med Diablo frosting:
Vi valgte at lave et sundere alternativ af banan cupcakes med nutella. Sukkeret er erstatet af Suvida søde- og bagemiddel og Nutella er udskiftet med Diablo. Diablo er chokolade smørepålæg, uden tilsat sukker. Der er dog stadig mange kcal i, men det er en smule sundere end Nutella.

Opskrift til Banan cupcakes:
Til 12 stk.
150 g smør, stuetemperatur
150 g suvida søde- og bagemiddel
1 spsk vanillesukker
2 æg
2 (meget) modne bananer
200 g mel
2 tsk. bagepulver

Opskrift Nutella frosting:
110 g smør
70 g Diablo
2,5 spsk kakaopulver
250 g Suvida flor sukker
1 tsk. vanilleekstrakt
3-4 spsk piskefløde (Kan erstattes af mælk)

Fremgangsmåde ved banan cupcakes:

Pisk smør sukker og vanillesukker sammen, og pisk herefter æggene i et ad gangen. Mos bananen med en gaffel eller i en blender (afhængigt af, hvor fint, du vil have det), og pisk det i dejen. Sigt mel og bagepulver i dejen og rør det sammen.
Fordel dejen i formene og bag ca. 20 min. ved 180 grader.

Fremgangsmåde ved Diablo Frosting
Pisk smørret i ca. 5 min. til det er helt lyst og luftigt. Tilsæt Diablo og kakaopulver og pisk videre til det er godt blandet. Tilsæt vanilleekstrakt og flormelis og pisk ved lav hastighed til det er ensartet. Tilsæt fløden og pisk til det er lyst og luftigt.

Chokolade cookies med peanutbutter
Som en lille ekstra ting har vi også lavet usunde chokolade cookies med peanutbutter. Der er intet sundt over dem overhovedet, men det skal jo også til engang imellem.

Opskrift
3 æg
120 g brun farin
180 g sukker
1 tsk vaniljesukker
100 g mørk chokolade
100 g hvid chokolade
2 spsk peanutbutter
180 g hvedemel
1 tsk bagepulver
1 tsk salt
150 g smør
                                         

Fremgangsmåde
Du starter med at blande æg med sukker, farin og vaniljesukker, dette skal piskes sammen til det er lyst. Her efter er det bare at putte resten af ingredienserne i og få det blandet godt, så de eneste klumper der er i dejen, er chokolade og eventuelt peanut stykker. Vi kom dejen i køleskabet 15 minutters tid, for at den var lettere at lave til småkager efterfølgende.

For at lave dem til småkager brugte vi en spiseske og formede en kugler i hånden og pressede den flad på bagepladen. De fik ca 15 min ved 200 grader i almindelig varmluftsovn. De kan godt virke lidt bløde efter de 15 min, men de bliver stive når de er kølet af.

Nemt, hurtigt og lækkert ! Håber Mormor syntes det er ligeså lækkert, som vi gør 😉

//TeamPanduro

12546118_10208066794086202_873473943_o

12562634_10208066897288782_1808311319_o

12546236_10208067534904722_1970035807_o

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

Tirsdagens crossfit