Crossfit i flyvevåbnet ✈

Nyt træningstøj (igen, igen) ✌

Kender i følelsen af at købe nyt tøj online, og når man så får pakken hjem, føles det som ens fødselsdag hvor man får lov til at åbne dejlige gaver? Eller følelsen i kroppen når man er ude og shoppe og får købt næsten hele butikken, og bare er ovenud lykkelig for sin nye investering? Vi kender det alt for godt! Vi er nok en smule afhængige af det der shopping, og det er som om at det altid ender med vi køber træningstøj, udstyr, sko osv. Det er sjældent vi køber almindeligt tøj. (Selvom det da også sker en gang imellem). Denne weekend var vi igen i Kbh, og SURPRISE 👏 🎉, vi shoppede spotstøj. 

Egentlig var det meningen at vi bare lige skulle et smut i H&M for at finde en træningstop. Vi tog derfor hen til Herlev Big shopping center, for her ligger der også et trænings center, fitness world, som vi også lige ville et smut i. Men vi var uheldigvis kørt fra Jylland uden toppe (pokker også!), så vi var nødt til at købe en ny. I H&M er der virkelig noget for enhver smag, og næsten også til enhver form for sportsgren. Vi kom dog ud af butikken, med kun et par enkelte ting. Vi fik købt en sports bh og en top hver.

Her skulle man så tro at vi ville stoppe med at shoppe, og tage hen for at træne, men næh nej, vi spottede nemlig en Nike outlet butik, som vi var nødt til at tage i. Det sjove ved den her butik, var at der var virkelig mange ting, vi havde set sidst vi var i Tyskland for at købe Nike tøj, de havde samme toppe, tights, sko og bh, men det er lang tid siden vi var i Tyskland, så varerne må være udgået fra det danske sortiment, senere end det gør i Tyskland. (Læs om vores tur her:👉 Turen går til Tyskland ). Men i den her Nike butik fik vi så købt både, hygge bukser, tights og en top, og ja … vi købte præcis det samme.

14233639_10209986001665192_137439365_o

Sports bh og top er fra H&M. Man kunne godt tænke at en sports bh fra H&M ikke er særlig god, men den fungere faktisk optimalt. Har man noget bh´en skal holde på, skal man dog ikke vælge Low Support, da det er det samme som No support i vores verden. Den her Bh er medium support, i hurtigtørrende funktionsmateriale. Bh’en har bryderryg i ventilerende mesh og elastik forneden, og så er den virkelig pæn. 😜. Derudover fik vi købt en top fra H&M, den sorte med guld krims krams på. Super fin top i bomuld, let og luftig og perfekt til en omgang svedig OCR træning. I Nike butikken fik vi købt en sort top, den er på grænsen til at være gennemsigtig, og så alligevel ikke, det er Dri-fit, hvilket betyder at den er god at træne i, da blusen ikke lukker sveden inde. De smarte tights fik vi også købt, dem har vi set på virkelig længe, så det var super heldigt at de lige havde to par tilbage til os, i str Camilla og Christinas numse 🍑. De er sindsyg lækre kvalitets tights, lidt tykke i stoffet så de kan overleve en omgang Nordic race, men ikke så tykke at de er ubehagelige at træne i. De er tight fit, hvilket betyder at man rigtig kan se ens muskler i dem. Derudover fik vi købt et par sorte hygge bukser, de er ikke på billedet da vi allerede har taget dem i brug. Er man meget nysgerrig efter at se dem, kan man inde på linket længere oppe, læse om et par lysegrå sweatpants der blev købt for 372 kroner, det er præcis de samme vi har købt denne gang, men i sort (og så var de også billigere).

Nogle gange kan det godt betale sig at vente med at købe det nyeste af det nyeste, er man heldig, kommer tingene på tilbud før eller senere.

//TeamPanduro

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

Crossfit i flyvevåbnet ✈