Weekend i kbh ❤?❤

Abekatte for en dag ???

Da vi var på “sommerferie” i Kbh skulle vi da selvfølgelig også ud og prøve klatrebanerne som Go Monkey har stablet på benene, også kun 15 min fra København centrum !
Go Monkeys baner består af klatre -og mange svævebaner. De starter let ud i små højder og bliver gradvis højere og sværere
.

GoMonkey er den eneste klatre-park i Københavns-området der råder over 17 stk. svævebaner af forskellige hastigheder og længder samt deres Quickjumper med frit fald fra 14 meters højde.

Da vi ankom til stedet var der propfyldt og vi kunne godt forstå at det var nødvendigt med tidsbestilling !

Kort efter ankomsten blev vi kastet i sikkerhedsudstyr og blev briefet om hele parken. Derefter starter man ud på en bane som er lige over jorden, her får man forklaring på alt udstyret så man er 100 % sikker på at man anvender det rigtigt. Man skulle nemlig bruge forskellige metoder alt afhængig af om det var en forhindring, opstigning, nedstigning eller svævebane, men sikkerheden må siges at være helt i top, vi følte os i hvert fald meget trykke.

image

Kender du umiddelbart ikke til klatre- eller svævebaner kommer der her en lille forklaring;

klatrebane er wire-rute med diverse forhindringer/aktiviteter spændt ud mellem en række trætoppe, fx kan man komme ud og gå på en wire højt oppe i trætoppene, klatre igennem et net, balancere på små plader og meget andet !

Hos GoMonkey har hver klatrebane en farve, der bestemmer sværhedsgraden.

GoMonkey´s klatrebaner er farveindelt:

Lyse Grøn: Meget let klatre-bane med korte svævebaner, den valgte vi at springe over da der var rigtig mange børn på den bane.

Vi sprang istedet let og elegant til den mørke grønne.

Mørke Grøn: Let klatre-bane men hvor det begynder at svinge lidt mere.

Blå: Middel klatre-bane med længere svævebaner og balancen kommer på en prøve

Rød: Svær klatre-bane med længere svævebaner og ondt i armene. Da vi havde trænet et par timers ocr træning lige inden, syrede både arme og ben hurtigt til på denne bane, det var virkelig en udfordring !

Sort: Udspringsbanen med fritflad fra 14 meters højde. Som vores københavner ven, Mads, var så sej at prøve. Vi blev dog på jorden og valgte at være supervisors på hans spring 👌🏼

Svævebaner: 17 stk (Flettet ind i deres klatre-baner har de Københavns længste svævebaner). Og vi kan love at nogle af dem gav sug i maven, men sjovt var det. Mindre sjovt var det når man ikke kom hele vejen over og derfor måtte trække sig selv ind 😉

Vi brugte ca 3 timer i parken og prisen er 235 kr for en voksen.

image

Vi havde en fest selvom vejret ikke helt var med os, og selvom man aldrig har klatret før kan man sagtens kaste sig ud i det. Vi var dog heldige at have Mads med, så der var en uden højdeskræk til at presse lidt på og hjælpe på de baner der var højere oppe.

Et besøg værd hvis du spørger os ! Skulle man få lyst til at prøve banen ligger den på:

GoMonkey ApS ? Gladsaxe Sportscenter
Vandtårnsvej 55 (Ved hostel)
2860 Søborg

image

//TeamPanduro

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

Weekend i kbh ❤?❤