Fitness ???

Hyggeaften på den sunde måde ???

Folk der kender os ved at vi er helt vilde med sushi, det er simpelthen noget vi ikke kan leve uden! ? Sushi er også for alvor ved at blive populært hos alle andre danskerne og det er faktisk et glimrende alternativ til de ellers usunde typer fastfood som pizza, kinesisk og burger, og så smager det jo også 100 gange bedre. 

Sushi indeholder gode proteiner, komplekse kulhydrater og ingen fedt- udover de vigtige fedtstoffer fisken indeholder. (Dog er der gjort brug af mayonnaise i sushi, og det er ikke så sundt, dog er det fint at spise en smule af det). At spise sushi er en oplevelse og ikke bare et måltid man sluger med rekordfart, sushi skal være pænt at se på, og lækkert at spise. Når man spiser sushi spiser man stille og roligt stykke for stykke og bruger tid på at supplere med soja sauce og ingefær. Det langsomme tempo gør, at man opnår en helt tilpas mæthedsfornemmelse uden at have spist for meget. Endnu en ting der gør sushi sundere end når man inhalere en hel burger menu fra McDonalds. Men selvom sushi er sundt, med måde, er det stadig hvide ris, fed fisk og mayonnaise, derfor supplere vi idag vores sushi med spidskåls ruller, fyldt med kylling og grønt! På den måde bliver det endnu sundere, at hygge sig med fastfood.

For at lave disse lækre blancherede spidskåls ruller, skal du bruge:
1 spidskål
400 g kylling (eller oksekød med en lav fedtprocent)
3 gulerødder
1 pose Soyabønner (gerne dem der er pillet i forvejen)
5 fed hvidløg
1 Rød peberfrugt
salt og peber
Fremgangsmåde: Pil alle bladene af spidskålet, skær den hårde hvide stilk fra og vask dem grundigt. Dyp 3-5 blade ad gangen i en gryde med kogende vand, lad dem ligge i vandet i 1-2 min og tag dem op og hurtigt i en stor skål med iskoldt vand. Når de er kølet af, skal de dryppe af på et viskestykke (det er meget vigtigt man lader dem dryppe af længe, da alt fyldet ellers bliver meget vådt). Gentag det hele indtil alle blade er blancheret og de er så klar til brug.
Fyldet: Kyllingen er blevet stegt på panden i olie, med hvidløg, salt og peber. Gulerødderne er skrællet, skåret i fine, små, tynde strimler, og blevet kogt i 15 minutter i kogene vand. Soyabønner og peberfrugt er kommet i rullen friskt, for at give lidt knas til den.

Rullerne kan sagtens dyppes i soya, man kan tilføje ingefær eller wasabi, så det passer perfekt sammen med en smule lækkert sushi. 👍 Super sund og nem måde at få spist flere grøntsager på. Rullerne kan sagtens bruges til madpakken også og man kan selvfølgelig helt selv bestemme hvad man fylder i dem.

//TeamPanduro

12226720_10207667440502612_545666597_n 12231420_10207667440302607_1362993518_n

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

Fitness ???