Pukka ☕️??

Tandoori kylling ?

For et stykke tid siden var vi inde og spise på en Indisk restaurant her i Viborg, kaldet Mumbai Masala. Lige siden har vi haft lyst til at spise der igen! Indisk mad er virkelig noget af det bedste, det er stærkt, massere af krydderier og smager virkelig af noget! Selv deres brød var bedre en noget andet sted vi har spist i Danmark. Egentlig så er vi to meget kræsne personer, men efter vi var på ferie sidste sommer i Grækenland, lærte vi at nyt mad faktisk kan være spændende og lækkert. Lige siden har vi prøvet de fleste restauranter i Viborg, både thai, kina, indisk og japansk – og vi er faktisk vild med det meste !

Men man kan jo ikke spise på restaurant hver dag, så kan det godt være man tager en smule på. Derfor lavede vi vores egen, nemme og hurtige tandoori kylling. Den blev en smule tør, men vi kom heller ikke nok yoghurt i sovsen, og man kunne også sagtens have brugt en paste i stedet for krydderi, på den måde bliver retten lidt mere svampet.

Du skal bruge (til 4 personer):

2 fed hvidløg
ca. 3 cm ingefær
600 g græsk yoghurt

6 spsk tandoori krydderi
2 tsk garam masala
2 tsk gurkemeje
1 limefrugt
salt

Peber
1 spsk olie
4 stk kylling

13694261_10209573068182113_1168332641_o

Riv hvidløg og ingefær og bland det sammen med yoghurt, tandoori, garam masala, gurkemeje og limesaft i en skål. Smag til med salt og peber.Smør et ildfast fad med olie og hæld halvdelen af tandooriblandingen i bunden. Læg kyllingen i fadet, og fordel resten af blandingen ovenpå kyllingen.

Lad gerne retten trække i køleskabet i en time eller mere (hvis det skal gå stærkt, kan det godt undlades, vi nåede det ikke da vi var virkelig sultne!).

Bag i en forvarmet ovn i 35-40 minutter ved 200 grader.

Vi har en special butik i Viborg hvor de havde alle de specielle krydderier. Både som krydderi og som paste. Men ellers kan det meste af det købes i Bilka eller Føtex.

Som sagt blev det en smule tørt. Men smagen var helt perfekt, og det skal helt klart prøves igen! For at det ikke blev for usundt, blandede vi ris med en hel pose frosne broccoli som vi hakkede i små stykker. Nemt og lækkert ! Og så var der også mad til madpakken.

13720455_10209573068302116_2051660342_o

//TeamPanduro

13730603_10209573068222114_1998619526_o

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

Pukka ☕️??